Den nye styrkede læreplan i Galten Børnehave og Vuggestue
I årene 2021/2024 vil der være fokus på at implementere den nye styrkede pædagogiske læreplan, og i Galten Børnehave og Vuggestue er vi allerede rigtig godt i gang med processen.
Vores pædagogiske læreplan er vores arbejdsgrundlag, som, vi ønsker, skal udøves og afspejles i vores daglige pædagogiske arbejde og medvirke til at videreudvikle kvaliteten af vores pædagogiske praksis gennem daglige refleksioner og evaluering. Det er et værdifuldt og dynamisk redskab, som støtter os i vores hverdag og giver os en ramme for at arbejde systematisk med at planlægge, følge op og videreudvikle kvaliteten i vores hus.
Læreplanen er vores fælles faglige fokus, vores pædagogiske redskab og rammen for alle børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Læreplanen skal sørge for, at vi har det samme vidensgrundlag, et fælles sprog for alle medarbejdere, da dette er en forudsætning for at kunne reflektere sammen. Vores hovedværdier i vores hus er: nærvær, tryghed, leg og personligudvikling.
Det lovmæssige krav og den grundlæggende ramme for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven.
Du kan læse hele vores læreplan lige her